Handelsbetingelser

Når du handler på Limasport.dk har du flere forskellige muligheder for levering. Vi har også noget der passer til dit behov. Du kan vælge mellem levering til GLS pakkeshop, din arbejdsadresse, eller privat.

Fragt er 0 kr, hvis du vælger levringsmetode afhentning/anden aftale/klub eller skole. Det betyder du selv kan afhente, eller vi leverer gratis efter aftale med din klub eller skole. Leveres i klubben eller på skolen.

Levering til GLS pakkeshop eller erhvervsadresse koster kr. 39,-. 

Vi gør opmærksom på, at der kan være varer som er i restordre, din ordre er derfor først accepteret og godkendt, når vi sender dig en ordrebekræftelse, typisk indenfor 12 timer.

Ved varer, som er i restordre, vil du få nærmere besked om forventet leveringstid på mail.

Pengene bliver først trukket på din konto, når vi har afsendt varen. (Bemærk, at hvis du har bestilt varer med tryk så hæves betalingen før det trykkes).

Varer købt via www.Limasport.dk leveres til den leveringsadresse, som er angivet på ordrebekræftelsen. Dog kun til adresser i Danmark, og kun til brofaste øer.

Leveringstid er typisk: 1-2 uger. (Bemærk handler du via en af vores samarbejdspartnere, og skal du have tryk på dit tøj, så afhænger leveringstiden af hvad der er aftalt med vores samarbejdspartner. Der kan være andre aftaler). Er du i tvivl om leveringstid og ønsker det mere præcist, så send en mail, info@limasport.dk

Leveringstid ved tryksager privat: 1-2 uger. 

Produktinformation:

På Limasport.dk oplyses varens væsentlige egenskaber, for yderligere oplysninger eller spørgsmål til eksisterende oplysninger kan der sendes en mail til Limasport.dk via info@limasport.dk

Priser:

Alle priserne er dagspriser og kun gældende på bestillingsdagen. Priserne ændres løbende - og ofte fra dag til dag. Køber bliver faktureret til den pris, der er gældende på bestillingsdagen, såfremt Limasport.dk accepterer ordren. Alle priser er vist i DKK inkl. moms.

Bestilling:

Præsentation af varer sammen med en pris på Limasport.dk er ikke et bindende tilbud, men blot en opfordring til at gøre tilbud. Købers bestilling af varer fra Limasport.dk udgør ikke en bindende accept, men derimod et bindende tilbud til Limasport.dk om at købe varen på de oplyste vilkår.

En bindende aftale mellem køber og Limasport.dk er først indgået, når Limasport.dk ved en ordrebekræftelse accepterer det af køber afgivne tilbud.

Du kan frit annulere din ordre, hvis din vare er i restordre og limasport.dk ikke kan levere varen indefor normal leveringstid på 2-5 arbejdsdage.

Betaling:

De kontooplysninger, du indtaster ved køb af varer, bliver sendt direkte til PBS i krypteret form (SSL) som det kun er dig og PBS der kan læse. Der er således ingen andre der ser eller gemmer oplysningerne om dig. Ved køb med Dankort eller kreditkort trækkes beløbet fra din konto så snart varen afgår fra Limasport.dk.

Risikoen for hændelig undergang eller forringelse:

Først på det tidspunkt, hvor de bestilte varer er kommet i købers besiddelse, overgår risikoen for, at de bestilte varer går til grunde eller beskadiges på grund af hændelige forhold, til køber.

Reklamation:

Limasport giver 24 måners reklamationsret, jvf. lovgivning om reklamationsret.

Eventuel reklamation over mangler på leverede produkter skal efter køber har opdaget manglen ske til info@limasport.dk . Du bedes angive og på forlangende vise, hvori manglen består.

Reklamation skal ske indenfor rimelig tid efter varens modtagelse og køber er således forpligtet til at undersøge varen snarest muligt efter modtagelsen.

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til (Henrik Mølgaard, Indehaver af limasport.dk, tlf. 22794830, eller mail; info@limasport.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, via www.forbrug.dk.) Du kan også anvende EU-kommissionens online klageportal, hvilket dog hovedsageligt vil være relevant, hvis du er forbruger med bopæl uden for Danmark. Du finder klageportalen her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/.

Ansvarsfraskrivelse og garanti:

Limasport.dk har gjort det nemt for dig at få relevant information på andre hjemmesider igennem links. Disse hjemmesider er uden for Limasport.dk's kontrol. Vi kan derfor på ingen måde drages til ansvar for indholdet på disse sider.

Oplysninger om de bestilte varer fra sådanne hjemmesider indgår ikke i beskrivelsen af de bestilte varer i aftalen mellem køber og Limasport.dk, varerne opfylder således købers forventninger, såfremt de svarer til Limasports egen beskrivelse.

Sælger er ikke erstatningsansvarlig for direkte eller indirekte tab som følge af at de bestilte varer kommer for sent frem til køber, eller de bestilte varer lider af mangler, når forsinkelsen eller manglerne skyldes købers handling eller undladelse eller forhold som ligger uden for Limasport.dk's kontrol, fx krig, oprør, uroligheder, brand, indgreb fra staten, beslaglæggelse, valutarestriktioner, arbejdskonflikter af enhver art, herunder strejke og lockout, eller lignende.

Limasport.dk afgiver ikke selvstændig garanti for de bestilte varer, og køber opnår kun de garantier, som producenten udsteder over for Køber.

Fortrydelsesret

Køber meddeler Limasport.dk via mail, at køber har fortrudt sit køb inden 14 dage efter levering, tilbagebetaler limasport.dk det modtagne beløb.

Pengene tilbagebetales på samme måde, som køber betalte senest 14 dage efter køber har sendt en mail til Info@limasport.dk .

Pengene tilbagebetales også hvis varen ikke er nået frem til Limasport.dk, og køber kan dokumentere varen er afsendt.

Køber skal sende en mail til Info@limasport.dk, hvor der står:

Til: LimaSport.dk

- Jeg/vi meddeler herved, at jeg/vi ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores købsaftale om følgende varer: ?

- Bestilt den /modtaget den /

- Forbrugerens navn (Forbrugernes navne)

- Forbrugerens adresse (Forbrugernes adresse)

- Dato

Varen sendes til Limasport.dk, Hjallerup Centret 11, 9320 Hjallerup.

Du er til enhver tid velkommen til at kontakte os og aftale den nemmeste måde at returnere din vare på. Info@limasport.dk

Varer der returneres UFRANCO eller på efterkrav, nægtes modtagelse. Ved returnering bedes du bruge Post Danmark / GLS - ikke alternative pakke distributører. Da det gør det muligt at spore varen hvis den skulle blive væk under returforsendelse. Du bør sende varen forsvarligt emballeret - sammen med en kopi af fakturaen og skriv venligst tydeligt, at du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten, og at du derfor ønsker af få tilbagebetalt varens pris. Vi anbefaler, at du sender varen retur som forsigtig pakke med Post Danmark/ GLS.

Du kan også fortryde dit køb ved at nægte modtagelse af forsendelsen.

Disse returregler gælder alle varer solgt som fjernsalg (til private) - det gælder ikke varer afhentet på vort lager.

Du mister din fortrydelsesret, hvis de bestilte varer er lavet med dit personlige præg i form af f.eks. tryk.

Persondatapolitik

For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger:

Navn Adresse Telefonnummer Email adresse

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Limasport.dk og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret.

Oplysninger afgivet til Limasport.dk videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Som registreret hos Limasport.dk har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Limasport.dk via e-mail Limasport@mail.dk

Hjemmesiden www.limasport.dk drives af firmaet:

Limasport APS CVR nr: 36054379

TELEFON 96467000, Hjallerup centret 11 3, 9320 Hjallerup

Forbehold for ændringer:

Limasport.dk forbeholder sig ret til at ændre og opdatere de regler og betingelser, der gælder for denne website. Det er derfor vigtigt, at du løbende holder dig orienteret om der er sket ændringer.

Links:

PBS - Pengeinstitutternes Betalings Service www.pbs.dk

FDIH / Forbrugerrådet www.fdih.dk

Forbrugerstyrelsen www.forbruger.dk

Forbrugerrådet www.forbrugerraadet.dk

Forbrugerinformation www.forbruger.dk

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!